Svane Afrodites Hemmelighed

1. Auflage 2021
ISBN: 978-87-430-8295-8
Verlag: BoD - Books on Demand
Format: EPUB
Kopierschutz: 6 - ePub Watermark

E-Book, Dänisch, 188 Seiten

Denne fortælling er om Afrodites Ø, Cypern, hvor Afrodite, kærlighedens gud og hendes kult, har trives i mere end to tusind år. Kultens styrke er tre lokaliteter, Afrodites tempel, fødested og bad. Det er velkendte steder ofte besøgt af turister og har tiltrukket kunstnere, forfattere og poeter. Det vigtigste sted er Afrodites bad (Fontana Amorosa), en kilde i landskabet Akamas i det nordvestlige hjørne af Cypern. Det var her Afrodite mødte sin elsker, Adonis. Mytologien hævder, at dem der drikker af vandet forelsker sig. Kilden har særlige egenskaber, fordi omkring den vokser Afrodites orkide, som kun finder der. Der er også andre arter i landskabet, som kun findes der, såsom Paphos blue, en sommerfugl der bestøver Afrodites orkide. Fortællingen starter med et mord på en videnskabsmand, der arbejder med såkaldte pheromoner, eller substanser der kan detekteres af dyr og mennesker, som påvirker adfærd, seksuel adfærd, som et afrodesikum. En arabisk prins har investeret i anstrengelserne for at finde et afrodesikum og sender en agent til Danmark for at likvidere videnskabsmanden. Hans samarbejdspartner, en leder af et danske medicinalkompagni, involvere regeringen, militærets og politiets efteretningstjenester. To af landets bedste agenter, en professor og en oberst bliver sendt afsted for at finde morderen og de stjålne resultater. Operationen bliver hjulpet af de danske FN styrker på Cypern og CCIA, Cyprus Central Intelligence Agency. For anker udenfor Limassol er den arabiske prins ombord på sin luksus yacht. Sagen kulminere igennem to hændelser, et videnskabligt symposium, Copulation Chemistry in Animals and Man og Afrodites Festival. Afrodites pilgrimme vandre til Afrodites bad, hvor hemmeligheden bliver demonstreret. Prinsens agent og direktøren for det danske medicinalkompagni kommer først og fjerner orkideer af mange slags. Ombord på prinsens yacht spiser prinsen i sin iver planterne uden omtanke og ender på hospitalet med en sjælden sygdom: Chronic Ischemic Priapism. Een orkide art giver stærk seksuel lyst, en anden en ukontrolleret latter. Prinsens erektion og sygdom er vedvarende og smertefuld. Obersten og de to danske agenter bliver ofre for Afrodites fortryllelse og skønne kvinder. Den lykkelige afslutning finder sted ved den årlige forsamling i The Aphrodite Society of Cyprus.

Ib Svane startede sin karriere i arbejdslivet, da han som 18-årig blev indkaldt til hæren. Han tilbragte 7 år i kongens klæder og på Cypern i FN-tjeneste. Derefter studerede han på Københavns Universitet og graduerede med en licentiat-grad i zoologi. Han fortsatte sine studier i Sverige. Han opnåede en svensk doktorgrad i marine biologi og senere en docent grad. Igennem hans videnskablig karriere publicerede han adskillige artikler i internationale videnskablige og populære tidskrifter. I 1998 flyttede han til Australien og arbejdede på Lincoln Marine Science Centre, Port Lincoln. I de senere år har hans interesse været at skrive i genren fact-fiction litteratur. Han anser ikke sig selv som forfatter men som historie fortæller.

Autoren/Hrsg.

Svane, Ib

Leseproben

2
Mordet
Mustapha ventede en halv time, efter at lysene i personale-kupeen var blevet doempet. Jernbaneterroenet lå i stilhed. Han havde observeret to personer, som malede graffiti på nogle parkerede togvogne loengere nede. “De er langt borte og udgør ingen risiko”, toenkte Mustapha. “Nu er det tid at hilse på Schiller”. Han forcerede let hegnet, og krøb forsigtigt frem. Han stoppede imellem hvert spor. Han lå stille og så ned langs sporene imod graffiti-malerne med deres spraydåser. Alt var stille. Han nåede ubesvoeret til den første sovevogn, hvor han vidste, at Schiller sov i kupé nummer tre. Togdørene var låst; men den første dør havde vinduet rullet ned, så det var let at stikke armen ind og åbne døren. Mustapha tog sin tid for ikke at lave mere støj end nødvendigt. Han var bange for at voekke sovende passagerer, og adrenalinen pumpede frekvensen af hans hjerteslag op. Han svedte. Døren til kupé nummer tre var låst, og en snorken signalerede, at den var bemandet. Mustapha havde skaffet sig en firkant-nøgle, der kan åbne de fleste døre i togvogne. Forsigtigt satte han nøglen i låsen, drejede den rundt og følte den velsmurte låserigel glide tilbage. Han åbnede døren. Luften i kupeen var tyk af lugten af sved og øl. Døren blev stoppet af vaskekummen. Mustapha så Schiller ligge sovende i den nederste køje. Han var kun halv påkloedt og resten af hans tøj lå på gulvet. En tyk brun loedermappe lå i en åben kuffert på bordet. Mustapha stod stille og så på loedermappen og på Schiller. Han turde noesten ikke troekke vejret. Hans hånd følte på et plastik-rør, som han vidste indeholdt en automatisk injektionssprøjte med en øjeblikkeligt virkende, dødelig gift. Han havde også en kniv i en lomme på det venstre ben og en pistol i et boeltehylster. Han tog den automatiske injektionsprøjte ud af plastikrøret og holdt den i sin venstre hånd. Forsigtigt tog han et langt skridt ind i kupeen. Schiller sov med ansigtet imod voeggen. Netop i det øjeblik hvor Mustapha tog et skridt ind i kupeen, drejede Schiller rundt og lå nu på ryggen og åndede tungt. Mustapha førte sin venstre hånd med injektionssprøjten imod Schillers hals, men tøvede lidt. Han hørte en lyd fra gangen og drejede hovedet og lyttede. Der var nogen, som talte udenfor toget. Så blev det igen stille. Mustapha drejede sit hoved, og så på Schiller. Så tog han sin beslutning og pressede rapt injektionssprøjten imod Schillers hals; men nålen gik ikke ind! Det tog et par sekunder, før Mustapha havde indset, at han havde glemt at fjerne injektionsnålens beskyttelsesrør. Det smertefulde pres imod halsen voekkede Schiller. Han åbnede øjnene, og indså, at den person der stod bukket over ham, var den samme, som have skygget ham i Tübingen og senere i Hamburg. Schiller vidste, at en person igennem en tid havde udspioneret ham; men han anså sin forfølger som amatør, og tog det ikke alvorligt. Schiller greb med venstre hånd hårdt fat i Mustaphas genitalier og klemte dem, det bedste han kunne. Mustapha havde nu fjernet nålehylsteret, men smerten i hans genitalier fik ham til at gribe efter Schillers hånd. Schiller forsvarede sig voldsomt imod injektionssprøjten, og det lykkedes ham at komme halvt op af køjen. Injektionssprøjten gik ind i hans venstre hånd, og han slap grebet i Mustaphas genitalier. Det tillod Schiller at lande en hård knytnoeve i midten af Mustaphas ansigt. Det slog Mustapha ud, og han sank i knoe. Det tog lidt tid før giften virkede i Schillers tunge krop. Han faldt fremover og greb ud efter Mustaphas kniv. Halvt bevidstløs og hoengende over Mustapha tog han kniven og svingende fra side til side drev han den skråt opefter og ind i Mustaphas ben. På det tidspunkt døde Dr. Schiller. Mustapha rejste sig omtåget op, og følte en smerte i sit højre ben. Han satte sig på køjen og så blod dryppe ned på gulvet. Han samlede kniven op og skar buksebenet af for at binde det omkring såret. Efter at have tørret sin blodige noese gennemrodede han resultatløst kufferten, tog den brune loedermappe, humpede ud af toget og med besvoer ned på sporet imod hegnet. Han indså, at han ikke umiddelbart kunne forcere hegnet. Et par efterladte paller hjalp ham. Mustapha kom med besvoer op over hegnet, og imens han hang med maven på hegnet, så han de to graffiti-malere, der stirrede på ham. Mustapha humpede op på gaden og videre ind i mørket imod Istedgade. Det lykkedes ham uset at passere gaden, og han humpede toet langs husene op imod Vesterbrogade. Han stoppede i mørket før den velkendte natklub “Birds of Paradise”. En roekke af fire amerikanske biler registreret som private taxis ventede i markerede parkeringsbåse uden for natklubbens indgang. “Birds of Paradise”, eller “Hønsereden” som den kaldes, blev ofte besøgt af diplomater fra det Sunniarabiske Sultanats ambassade, og et ambassadekøretøj med chauffør var tilgoengelig hver eneste nat. For ikke at have flere ambassadebiler kørende rundt havde Mustapha en aftale, at chaufføren ved Hønsereden skulle vente på ham. Han fandt ambassadebilen på sin faste plads, men uden chauffør! Et par biler loengere tilbage havde Mustapha passeret en parkeret Citröen 2CV med en sovende kriminalassistent Harry Andersen i tjeneste. Igennem mange år har Hønsereden været et velkendt etablissement i Københavns natteliv. Baren, eller “The Gentlemens Club” som den kaldes, havde overlevet utallige angreb af moralister, og var beskyttet af indflydelsesrige personer i hovedstadens “high society”, et betragtelig over skud og en uangribelig forretningsmodel. Diskretion er vigtigt for at tiltroekke udenlandske diplomater. “Forretningslokalerne”, som de ofte kaldes, er et par etager op. Gulvene er doekket af tykke toepper, og centralt placeret er der et stort piano bemandet med en professionel pianist, som fylder luften med blød musik. Omkring pianoet og et lille kvadratisk dansegulv sidder et antal nydeligt kloedte kvinder, eller de “selvstoendigt erhvervsdrivende”, som de oftes kaldes. I baren serveres drinks, og øl kan kun købes, når mad bestilles ved bordene bag i lokalet. I det diplomatiske korps er svaghed for prostituerede ikke ualmindelig. Uden dem så ville restaurationslivet i den Københavnske nat uden tvivl falde sammen. Mustapha var noget irriteret over den manglende chauffør, eller rettere sagt noget desperat for at få noesen og sit sår i benet behandlet. Han havde bemærket 2CV’en med en sovende mandsperson; men det var ikke ualmindeligt omkring Hønsereden. Mustapha så sig omkring og hurtigt humpede han op til den sidste i roekken af de “amerikanske” taxa’er. Harry Andersen observerede søvnigt at Mustapha udvekslede et par ord med chaufføren, der nikkede imod etagerne over indgangen til natklubben. Harry toenkte kun på sin seng, og hvornår han kunne se den igen. Taxachaufføren havde bekroeftet, at ambassadechaufføren var oppe i baren og endnu ikke havde forladt etablissementet. Det er normalt, at goesterne i Hønsereden bliver underholdt et par timer, før de forlader stedet i en “amerikansk” taxa ledsaget af en eller flere af de “selvstoendigt erhvervsdrivende”. De drev deres forretning i lejligheder loengere ude på Vesterbro. Det tog ikke langt tid, før Mustapha, der forsøgte at skjule sig imellem nogle parkerede cykler, så ambassadechaufføren komme ud med armen omkring en af de “selvstoendigt erhvervsdrivende” piger. Taxachaufføren sagde noget i ambassadechaufførens øre og så med et anstrengt udtryk hen imod Mustapha. Chaufføren slap grebet omkring pigen og gik hurtigt imod Mustapha og den parkerede ambassadebil. Den “selvstoendigt erhvervsdrivende” pige genvandt hurtigt sin balance, imens hun skreg: “Dit store røvhul - du kan ikke efterlade mig her uden at betale!”. Det voekkede de “amerikanske“ taxichauffører og Harry i 2CV’en. Ambassadechaufføren vendte omkring og greb efter sin tegnebog, samtidigt med at de “amerikanske” taxachauffører samlede sig bag den “selvstoendigt erhvervsdrivende” pige. Penge skiftede hurtigt ejere, de “amerikanske” taxachauffører talte deres og den “selvstoendigt erhvervsdrivende” pige stak sine ned i en taske og forsvandt ind i Hønsereden. Harry undrede sig over, hvad der var sket. Ambassadechaufføren kørte imod Svanemøllen og den Sunniarabiske Sultanats ambassade med Mustapha på bagsoedet. Mustapha bandede på arabisk: “Hvorfor fanden ventede du ikke på mig?” Ambassadechaufføren følte et vist ubehag, rømmede sig et par gange og sagde: “Du må undskylde, men min instruktion var at kun vente to timer, fordi...