E-Book, Dänisch, 288 Seiten
Magnússon / Reprint Den ældre Edda
1. Auflage 2024
ISBN: 978-87-430-8613-0
Verlag: BoD - Books on Demand
Format: EPUB
Kopierschutz: 6 - ePub Watermark
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange ved Sæmund Sigfusson
E-Book, Dänisch, 288 Seiten
ISBN: 978-87-430-8613-0
Verlag: BoD - Books on Demand
Format: EPUB
Kopierschutz: 6 - ePub Watermark
Den ældre Edda - Finnur Magnússons oversættelse af den ældre Edda er den første danske oversættelse af samtlige Eddadigte (dog undtagen Rígsþula men til gengæld med et par Eddalignende digte, som ikke regnes med til Eddaen). Den udkom i årene 1821-23 i fire bind. Projektet var ambitiøst og strakte sig over ca. 1200 sider. Ud over den danske oversættelse af digtene indeholdt værket meget fyldige indledninger, tolkninger og anmærkninger. Denne genudgivelse indeholder kun Magnússons danske oversættelse med noter.
Finnur Magnússon (1781-1847) islandsk filolog og oldforsker. Fra 1815 var han professor ved Københavns universitet, hvor han forelæste i norrøn litteratur og nordisk mytologi. Magnússon var først og fremmest optaget af Den ældre Edda og var ansvarlig for flere af den Arnamagnæanske Kommissions udgivelser af oldislandske kildetekster. Derudover udgav han selv en række værker, hvoraf firebindsværket Eddalæren og trebindsværket Grønlands historiske mindesmærker regnes blandt de vigtigste.
Autoren/Hrsg.
Weitere Infos & Material
Valas Spaadom
Eller Spaaqvindens Tale
I. 1. Lytter til min Tale Væsener alle!1 Större og mindre Af Heimdalls Slægt; Jeg vil fortælle Val-Faders Bedrifter, Mænds gamle Sagn De første2 jeg3 lærte. 2. Jeg mindes Jætter Tidlig födte, De som mig fordum Fostret havde;4 Ni Verdener jeg husker5 Og Ni Himle, Det herlige Middeltræ Neden for Jorden. II. 3. Det var Tidens Ophav Da intet var,6 Ej Sand eller Sö, Ej svale Bölger; Ingensteds fandtes Jord Eller höjen Himmel, Der var et uhyre Gab7 Uden Væxter. 4. För Börs Sönner Kloderne oplöfted,8 De som det herlige Midgaard skabte, Sol skinned fra Syd Paa Salens Stene (Mure) Da Jorden begroedes Med grönne Urter. 5. Sol fra Sönden Maanens Ledsager, Om himmelske Heste9 Höjre Arm kasted; Solen det ej vidste Hvor den Sale ejed, Stjerner det ej vidste Hvor de Steder ejed, Maanen det ej vidste Hvor sit Hjem den ejed.10 6. Da ginge alle Magter Til ophöjede Sæder, Höjhellige Guder Raadsloge derom; — Nat og Næ Navne de gave, Morgen og Middag kaldte Undern og Aften, — Aar beregned.11 7. Aser mödtes Paa Idas Slette, Alterkreds og Templer12 Opreiste de höit; Esser de anlagde, Ædle malme smeded,13 Tænger og kunstige Redskaber danned. 8. De legte med Tavl I Borgen14 saa glade, Intet mangled De af Guld; Indtil did kom trende Thursers Möer Meget mægtige fra Jætternes Verden. III. 9. Da gik alle Magter Til ophöjede Sæder, Höjhellige Guder, Raadsloge derom, Hvem der skulde Skabe Dværges Slægt15 Af Havjættens Blod,16 Og blaaladne Been. 10. Der Modsogner (Kraft- el. Saftsueren) er Den ypperste bleven Af alle Dværge, Men Durin den anden; Mange de gjorde Mennesker lige, Dværge af (paa) Jord Som Durin sagde.17 11. Ny og Næ Nordre og Sydre Östre og Vestre Al-Tyv, Dvalin (Dvalegiveren)18 Bivör (Bæveren el. Rösteren) Bavör Bumbur, Nore Anar og Onar Ai, Miödvitner Veig (Kraft) og Gand-Alf Vind-Alf, Thrain, (den længe vedholdende) Theck (behagelig) og Thorin (djærv) Thror (stærk) Vitr (vis, seende) og Litr (Löd, Farve) Nár (Dödning) og Nyraad (Nyvolder, Ny-giver) Regin (Magt, Regn) og Raadsvid (Raadklog) Nu har jeg (de) Dværge Rigtig opregnet. 12. File, Kile, Funden, Nale, Hepte (Hæfteren) Vile (den behagelige, Lyset) Hanar, Svior, Frar (Hurtig) Hornborer19 Fræg og Lone (Dybherskeren el. Havmanden) Öirvang (Leerjord) Jare Egeskjold. 13. Tid er det de Dværge I Dvalins Flok For Menneskers Börn Til Lofar at opregne, De som fra Salens Klippe tyede20 Over Jordmarkers Egne Til Jora's (Kampens) Sletter. 14. Der var Draupner (Drypper) – Og Dolgþrasir (den trodsige, udholdende Kjæmpe el. Kriger) Hár (höj) Haugspori (Höjbetræderen) Hleváng (Sö-Vang) Gloe (glimrende) Skirver, Virver, Skafid, Ae, Alf og Yngve Egeskjold. Fialar (den skjulende) og Froste (Frostvirker) Finnur (Finder, Opdager) og Ginnar (lokkende) Here, Hægstare, Hliodolf (Lyd-Alf) Moin (Muldbeboer). Saalænge Folk Leve i Verden, Det Lofars Ætte-Tal Til skal være.21 IV. 15. Til trende kom Af den Forsamling Mægtige og kjærlige Aser til Hus; De funde paa Land Lidet mægtende Ask og Embla Uden Skjæbne. 16. Aand de ej ejed Ej heller Forstand, Ej Blod, ej Lader (Bevægelseskraft) Ej faver Farve; Odin gav Aanden, Hæner Forstanden, Loder gav Blod Og faver Farve. V. 17. Ask veed jeg staae, Yggdrasill den heder, Höjt22 Træ, bestænkt Med hvide Vande,23 Deden kommer Duggen24 som i Dale falder, Evig grön den staaer Over25 Urdes Kilde. VI. 18. Deden komme Möer Meget vidende, Tre fra den Sö26 Som ved Træet ligger; Urde (Fortid) de kaldte den ene, Verdandi (værende, tilblivende, Nutid) den anden, de skare paa Tavlen,27 Skuld (Eftertid) den tredie. Love de gave, Liv de bestemte,28 Menneskers Börn Skjæbnen de tildele. VII. 19. Det Drab29 erindrer Hun (först) i Verden Da de Guldveige Gjennembored med Spyd Og i den höjes Hall Hende brændte; Tregange brændte; Den tre Gange födte, ofte, usjelden, 30 Dog hun end lever. 20. Heide (Rigdom, el. den höje, klare) hende de kaldte Hvor til Hus hun kom, Den velspaaende31 Qvinde, Ulve selv hun tæmmed, Seidkunster (Smeltekunster) hun forstod, I dem behændig, Stedse hun forlysted Onde Folk. 32 21. Da gik alle Magter Til ophöjede Sæder, Höjhellige Guder Raadsloge derom: Om Aserne skulde Straffe den Bröde33 Eller Guderne alle Böder annamne. 34 22. Odin da udkasted Blandt Folket et Spyd, Det Krigsdrab hun erindrer Det förste i Verden; Saa brödes da Asa- Borgens Hegn, Vanerne anede Krig, Over Marken de fore. VIII. 23. Da gik alle Magter Til ophöjede Sæder, Höjhellige Guder Raadsloge derom, Hvem hele Luften havde Blandet med Svig, 35 Og givet Oders Mö Til Jætternes Slægt. 24. Thor ene der var Opflammet af Mod,36 Han sjælden sidder (stille) Naar han sligt fritter; Brudte bleve Eeder Ord og sorne Löfter, Faste Aftaler Som för vare gjorte. IX 25. Veed hun at Heimdalls Lyd (Basun) er skjult Under det himmelvante37 Hellige Træ; En Elv seer hun styrte Med skummende Fald, Over Valfaders Pant — Vide I end eller hvad? 26. Ene sad hun ude Da han kom, den gamle Grubler blandt Aser, Og ham i Öjne saae, — Hvad spörger I mig? Hvi fritter I mig? Alt veed jeg Odin! Hvor du Öjet skjulte I hin den klare Mimers Kilde. — Mimer Mjöd Hver Morgen drikker Af Valfaders Pant — Vide I end eller hvad? 27. Hende gav Hærfader Ringe og Smykker, Vise Berigelses-Sange Og spaaende Aander (Gan) Saae hun vidt og bredt Over hver en Verden. X. 28. Hun saae Valkyrjer Komne langvejs fra, Beredte at ride Til Guders38 Folk; Skuld bar Skjoldet, Skögul den anden Gunn, Hilde, Göndul Og Geir-Skögul,39 Nu ere Odins Möer optalte, Valkyrjer, beredte At ride over Jorden. 29. Jeg saae Baldurs, Den blodige Guds, Odins Söns Dulgte Skjæbne. Over Sletten Voxte frem, Smal men saare skjön Mistel-Tenen. 30. Af det Træ blev til, Som det syntes mig, Et farligt, harmvoldende Spyd,40 Höder skjöd det af. - - - 31. Balders Broder var Tidlig födt, Den Odins Sön kjæmped En Nat gammel, Ej...
