Kure / Reprint I begyndelsen var skriget

Vikingetidens myter om skabelsen
1. Auflage 2023
ISBN: 978-87-430-6770-2
Verlag: BoD - Books on Demand
Format: EPUB
Kopierschutz: 6 - ePub Watermark

E-Book, Dänisch, 356 Seiten

I begyndelsen var skriget er et øjenåbnende bud pa en ny forståelse af vore forfædres mytologi. De fleste danskere har en ide om at vikingerne inddelte deres verden i godt og ondt, aser og jætter, som bekrigede hinanden. Det er Snorri Sturlusons 1200-tals Edda der ligger til grund for denne opfattelse. Men Snorri var kristen og havde en kristen dagsorden med sine genfor-tællinger. Henning Kure bevæger sig bag om Snorri og befrier de gamle myter for tolkninger, som vikingerne selv næppe ville have genkendt. I stedet får vi et muligt oldnordisk syn på verden, mennesket og livet, der sætter de gamle myter i et helt nyt lys.

Henning Kure, er mytolog og autodidakt filolog i det norrøne sprog, og han er også forfatter til tegneserien Valhalla. Henning Kures forskning i nordisk mytologi har resulteret i adskillige akademiske artikler samt bogen I begyndelsen var skriget, der udkom første gang i 2010.

Autoren/Hrsg.

Kure, Henning

Reprint, Heimskringla

Leseproben

1. Myter og mening
Bogen her præsenterer en grundlæggende ny tolkning af nordisk mytologi. Tolkningen udspringer af et forsøg på at finde en førkristen, hedensk mening med myterne. Vi lever i dag i en kultur der har været præget af det kristne verdenssyn gennem mindst et årtusind. Idéer som for eksempel eksistensen af det absolutte gode overfor det absolutte onde, eller en oprindelig tilstand af perfektion der ødelægges af et syndefald eller en urbommert, forekommer os helt naturlige. Vores tilbøjelighed er at se dem spejlet i alle andre kulturers myter. Men idéerne er kristne, og bag spejlet er der nogle gange helt andre måder at se verden på. Blandt andet – tror jeg – i den nordiske mytologi. Hvad er meningen?
Det handler her om den dybere mening bag de myter vi kender fra den nordiske mytologi. „En dybere mening – er der sådan en?“ har nogle spurgt mig. Normalt oplever vi jo bare myterne som gode historier. Og med god grund. De har været en del af den nordiske kulturarv i århundreder og indgår den dag i dag i mange fortælletraditioner for både voksne og (navnlig) børn. Selv har jeg som forfatter haft fornøjelsen gennem tredive år at være med til at genfortælle en moderne version af myterne i tegneserien Valhalla. De byder på drama, humor, intriger, spænding, action, magi, vold, død, kærlighed, poesi og tilmed en enkelt tragedie eller to. Det farverige figurgalleri af guder, jætter og dværge består af klart aftegnede personligheder med meget genkendelige, menneskelige træk. Alle ingredienser til gode historier er til stede. En dybere mening med disse historier er dog sjældent det man lige tænker på i denne forbindelse. Vi ved selvfølgelig godt at myterne har en baggrund i den religion og tidsalder, de blev til i, sandsynligvis engang før kristendommen kom til denne del af verden. Der har været ting man ikke behøvede at forklare – et verdenssyn som fortællerne kunne tage for givet, at tilhørerne forstod og var med på. Den slags ligger som et underforstået og ofte ubevidst lag i fortællingerne. Én mening med myterne kan altså søges i deres ubevidste gengivelse af et underliggende verdenssyn eller ideologisk ideal. En stor del af forskningen i nordisk mytologi har netop søgt at afdække dette lag. Personligt har jeg dog længe været mere interesseret i at finde frem til det bevidste, tilsigtede lag af mening i myterne. Hvad mente førkristne nordboere egentlig selv med disse historier om deres guder? Det var næppe det samme som vi mener. Alene det at historierne handler om guder man faktisk troede på, må give et andet perspektiv. Men det betyder jo ikke nødvendigvis at der var en dybere religiøs eller filosofisk mening. Var myternes religiøse indhold så kun en naiv og bogstavelig forestilling om eventyrlige, heltemodige guder og dæmoniske jætter? Opfattede myternes fortællere og mytekvadenes digtere også selv myterne som ‘bare gode historier’? Kigger vi generelt på de fortællinger der udgør en del af enhver religion jorden over, beskriver de på forskellig vis menneskets forhold til overnaturlige kræfter og magter. Men grundlæggende kan de alle føres tilbage til tanker om hvorfor mennesket er som det er og gør som det gør, hvordan livet er opstået, hvad døden indebærer, hvad der dybest set får væksten og lykken og verden til at fungere, og hvilken plads og rolle man selv og andre har i denne verden. Kort sagt: Hvad er meningen med det hele? Uanset kulturel baggrund og teknologisk niveau har i hvert fald nogle mennesker i ethvert samfund over hele verden, så langt tilbage i tiden det er muligt at konstatere, været optaget af disse store spørgsmål om mening og eksistens. Det skulle være underligt hvis nordboerne i vikingetiden udgjorde en undtagelse. Svarene har dog nok været lige så forskellige som i dag. Selvom det skulle lykkes at finde frem til en dybere mening med nordisk mytologi, har den måske kun gjaldt for ganske få personer på et bestemt sted eller et bestemt tidspunkt. Men derfor kan den stadig vise noget om hvordan og på hvilken baggrund man i det hele taget kunne tænke og tale om mening i det førkristne Norden. Mytens sprog
Livets store spørgsmål om mening søges i dag besvaret ikke kun af filosofi, men også af for eksempel psykologi, sociologi og naturvidenskab. Da myterne blev til, ser det dog ud til at alle disse fagområder mere eller mindre hørte under religionens område. Religionen må derfor formodes at have udviklet et sprog der kunne behandle alle disse emner. Mytologien kan netop være et sådant sprog. I fortællingens form kan man konkretisere mange abstrakte begreber og deres indbyrdes samspil. Mangel på den slags viden vi i dag kalder faktuel, opvejes af erfaringen med overnaturlige kræfter og magter der udfylder samme rolle og leverer samme resultat i mytens sammenhæng. Når vi søger efter mening i myter, bør det derfor ikke overraske hvis det viser sig, at de afspejler for eksempel mentale problemstillinger vi i dag ville beskrive ved hjælp af psykologiske teorier, eller overnaturlige forklaringer på vejrforhold vi ville beskrive ved hjælp af meteorologi og astronomi. Vi kan sætte myternes mulige mening i perspektiv af vore moderne formuleringer, men vi må hele tiden være opmærksomme på at myternes eget grundlæggende perspektiv nok er væsentligt anderledes end vores. Vi kan med andre ord ikke tillægge myterne mening ud fra senere tiders opfattelser, men snarere konstatere at vore fjerne forfædre har beskæftiget sig med lignende temaer som vi gør i dag. Behovet for at kunne tale om alt det abstrakte har formentlig været til stede lige så længe som mennesket selv. Og myter er netop fortællinger der giver abstrakte emner en anskuelig form. De gør et usynligt univers synligt, i hvert fald for det indre øje. I tidligere tider kan myter faktisk have været det eneste sprog man i mange samfund kunne tale om livets store spørgsmål på. Det gør dem bestemt ikke ringere som gode historier. Bogens opbygning
Nordisk mytologi omfatter mange forskellige myter, og bogen her er ikke stor nok til at kunne fortælle om meningen med dem alle. Bogen handler nærmere bestemt om de overleverede oldnordiske myter om henholdsvis verdens og menneskets skabelse – myter der på mange måder etablerer forudsætningerne for at forstå resten af mytologien. Bogens egentlige mål er som nævnt at fremlægge min nytolkning af det velkendte mytestof. Men for at kunne det, må der gøres op med mange vante forestillinger om alt det vi tror vi ved om nordisk mytologi. Bogen falder i to overordnede afdelinger: én om verdens skabelse (del I—III) og én om menneskets skabelse (del V-VII). Imellem de to afdelinger er et kortfattet afsnit om verdensbilleder (del IV). Bogen falder dog også i to overordnede afdelinger på en anden led: én der piller alle de gængse opfattelser af mytologien fra hinanden (del I, II, IV, V og VI), og én der samler tingene igen til en ny måde at forstå meningen med myterne på (del III og VII). Del I – „Verdens skabelse i Edda“ er en grundlæggende, kritisk gennemgang af kildematerialet. Nutidens forståelse og genfortælling af nordisk mytologi er stort set udelukkende baseret på den oldnordiske bog, Edda. Den tages specielt under behandling. Med myterne om verdens skabelse som eksempel ser vi hvordan Edda sætter det førkristne mytologiske kildemateriale (kendt fra en håndfuld ældre mytekvad) ind i en lærd, kristen sammenhæng. Resultatet er en mytologi som de hedenske vikinger næppe har kendt til. Del II – „Andre tolkninger (1)“ gennemgår et par af de fremherskende moderne tolkninger af myterne om verdens skabelse. Disse tolkninger bygger først og fremmest på lighedspunkter med passager i andre religioners skrifter og ser efter min mening bort fra nogle væsentlige forskelle. Del III – „Verdens skabelse – en ny tolkning“ er så mit bud på meningen med myterne om verdens skabelse. Tolkningen er baseret på det samme kildemateriale som Edda, men dette læses uden den kristne sammenhæng. Det synliggør blandt andet nogle grundliggende forskelle mellem det moderne kristne og det gamle hedenske syn på verdens skabelse og udvikling. Del IV – „Verdensbilleder“ giver et kortfattet rids af de underforståede verdensbilleder man har udledt af den nordiske mytologi. Det vi tror vi ved, bliver igen sat i perspektiv af hvad kildematerialet rent faktisk beretter. Del V– „Menneskets skabelse i Edda“ fortsætter den kritiske gennemgang af kildematerialet. Det viser sig at den moderne forskning også ligger under for de grundlæggende forudsætninger der etableres i Edda, og vi ser hvordan...