Kålund / Reprint Sturlunga saga 2

1. Auflage 2021
ISBN: 978-87-430-6533-3
Verlag: BoD - Books on Demand
Format: EPUB
Kopierschutz: 6 - ePub Watermark

E-Book, Dänisch, 304 Seiten

Sturlunga saga skildrer den voldsomme periode, som kaldes Sturlungetiden og de begivenheder, som bringer Island på randen af borgerkrig. Sagaerne dækker perioden 1117-1262, hvor landet mister sin selvstændighed. Bind 2 indeholder den store Isændinge saga, der udgør kernen i Sturlunga saga og menes at være skrevet af Sturla Tordsson.

Kristian Kålund (1844-1919): dansk filolog, som var tilknyttet det Arnamagnæ-anske Institut i København. Ud over sin oversættelse af Sturlunga saga udgav Kålund bl.a. tekstkritiske udgaver af flere af sagaerne, en historisk-topografisk be-skrivelse af Island og et et omfattende katalog over tekster i håndskriftsamlingen.

Autoren/Hrsg.

Kålund, Kristian

Reprint, Heimskringla

Leseproben

Islændinge saga1 Sturla, Tord Gilssons sön, boede i Hvam mere end 30 vintere; han døde, da han var 67 år. Da var hans tvistemål med Povl præst i Reykjaholt endt. Jon Loftsson havde forligt dem og tilbudt at opfostre Sturlas sön Snorre; han var 5 år, da Sturla døde, men Sighvat var 13 år, Tord 18 år, bægge disse var hjemme. Da var den strid endnu ikke afsluttet, som han havde med Einar Torgilsson om det gods, der tilhørte Birning Steinarsson, som da opholdt sig på Hvam, men Gudbjörg og deres sön Torleik boede på Heinaberg2. Efter Sturlas død aflagde Are den stærke hyppige besøg på Hvam, og mellem ham og Gudny opstod stor kærlighed. Are boede på Stad på Snefjældsnæs, han var gift med Gissur Hallssons datter Kolfinna; deres datter hed Helga. Et år efter Sturlas død døde Tume Kolbeinsson i Skagafjord; han var da gift med Turid Gissursdatter3. Einar Torgilsson dræbes [1185]. To år efter Sturlas død red Einar Torgilsson til Heinaberg selv syvende og forlangte penge af Gudbjörg, men hun afslog dette bestemt4. Derefter red Einar og hans folk hen til kvæget og vilde drive det bort. Da løb kvinderne fra gården til og Gudbjörgs sön Torleik, han var da knap 20 år gammel og lille af vækst; med ham var en anden dreng, deres fostersön Snorre, han var yngre. Kvinderne løb efter kvæget og vilde drive det bort fra dem, men Gudbjörg og de to drenge vendte sig mod Einar. Gudbjörg greb med bægge hænder i hans kappe og holdt ham fast på hesten, men drengene huggede bægge på én gang efter ham. Det ene hug ramte i hovedet oven for øret, det andet på kinden, og det så ud til at være det störste. Derefter løb folk til, men drengene løb bort. Her såredes en kvinde, som hed Valgerd, en datter af Brand læge. Einar og hans folk drog hjem og lod kvæget blive tilbage. Dette var om efteråret nær Mattæus-messe. Einar lå af sine sår og præsten Helge Skeljungsson forsøgte at læge ham. Sårene groede først sammen, men ved julefasten slog der sig værk i dem, og de brød atter op. Han døde 2 dage efter Magnus-messe5. Da styrede Salbjörg Ketilsdatter husholdningen på Stadarhol. Bestyrelsen overdroges om vinteren til Torstein Gydason, og da föjedes Aker-øerne hertil; Steinvör Ingjaldsdatter havde da husholdningen under sig. Efter angrebet på Einar Torgilsson drog Torleik og Snorre ud til Skard og var der om natten. Torleik var noget såret. Næste morgen lod brødrene Narve og Torgils, sönner af lovsigemanden Snorre Hunbogeson, dem følge sydpå over fjældet til Hvam. Da var Are der, og han og Gudny tog imod dem, de var stundom i Hvam, men af og til på Stad. Søgsmålet efter Einar Torgilsson Efter Einar Torgilsson var hans søstre nærmeste arvinger. Da var Torvald Gissursson bleven gift med Jora, datter af biskop Kløng og Yngvild Torgilsdatter6. Præsterne havde gjort indsigelse mod deres samliv7; noget efter drog da Torvald udenlands og fik af ærkebiskoppen tilladelse til, at de måtte være sammen i 10 år fra da af; men når 10 år var gåede, skulde de skilles, hvad enten det var dem kært eller ukært. De holdt meget af hinanden, men alligevel gik Torvald ind herpå. Yngvild opholdt sig hos Torvald, da Einar blev dræbt, og hun bad ham påtale sagen. Torvald begav sig da til Jon Loftsson og bad ham om råd og hjælp. Jon svarede: »Einars og mit venskab var ikke så stort, at jeg af den grund har nogen forpligtelse i denne sag, men dog forekommer det mig betænkeligt, hvis der ikke skal gives oprejsning for, at ringe folk hugger hövdinger ned, og derfor vil jeg love dig min hjælp i sagen, når den kommer til tinget«. Om foråret drog Torvald og hans broder Magnus til Vestfjordene, og da de kom til Bredefjord, ankom Kalv Snorreson nordfra fra Midfjord og mødtes med dem. De drog vestpå til Saurbø og forberedte søgsmålet i drabssagen. De førte Salbjörg nødtvungen bort fra Stadarhol, og Torgils Gunnsteinsson overtog da kirkegodset og de derværende fattiglemmer8. Derefter begav Torvald og de andre sig til Hvam og stævnede nogle mænd for at have givet drabsmændene underhold. Der var Bödvar9 til stede og bød dem til davre, ti der var da knap tid på fødevarer i herredet; det kaldtes Den slemme vår. Torvald takkede ham for indbydelsen og sagde, at han kendte hans rundhåndede husholdning, men at han dog ikke vilde holde måltid der. Torvald og hans mænd var i alt 18, og de gik alle vejen frem og tilbage10. Disse sager kom for tinget, og Are den stærke førte forsvaret, men understøttedes af Torleiv beiskalde og Bödvar. Torleik og Snorre gjordes fredløse, men der gaves mod betaling tilladelse til at føre dem bort fra landet. Det kom til forlig i alle de anlagte sager, Torleiv beiskalde forpligtede sig ved håndslag på Ares vegne og udredte meget gods. Denne sommer rejste Are bort fra landet, gården Stad overdrog han Tord Sturlason og gav ham sin datter Helga til ægte. Tord overtog da husholdningen der og godedömmet. Gudny overdrog gården Hvams drift til en mand, som hed Odd dignare11. Hun og Are tog sig bægge skibslejlighed vestpå i Vadil og rejste bort; der rejste også Torleik og Snorre til udlandet. Are døde i Norge. Han gik med nogle andre til for at bære en langskibsrå; da de vidste, at han var stærkere end andre mænd, slap de råen og løb bort. Are lod den alligevel ikke falde, men herefter blev han syg og døde. Gudny drog da til Island og overtog gården Hvam. Arven efter Are tilfaldt Tord Sturlason og Ares datter Helga. Tord var ikke så lykkelig at fatte en sådan kærlighed til Helga, som det burde sig, og det kom dertil, at skilsmisse mellem dem foretoges. Tord tog da til sig Rodny Tordsdatter, som var gift med Berse Vermundsson den rige, og deres venskab varede længe. Om Tord Sturlason [1191]. Da der var gået 6 år efter Einar Torgilssons død, bosatte Sighvat Sturlason sig på Stadarhol sammen med Odd dignare. Sighvat syntes ikke om dette sted og flyttede ud til Stad, ti da var forholdet mellem de to brødre så kærligt, at næppe nogen af dem kunde undvære den anden. Den vinter dræbte Torgrim Ingemundsson og Basse Uspaksson Jon Björnsson den rasende på Stadarhol efter messen inde i stuen. Jon den rasende og Björn Sturlason var søstersönner og gode venner. Derfor bad Björn sin broder Tord om hjælp til søgsmålet angående Jons drab12. De fire brødre, sönner af Sturla, og nogle andre mænd drog vestpå til Saurbø; de overnattede i Hvam hos Gudny, og hun ledsagede dem til den varme kilde i Sælingsdal. Hall Areson, som den gang boede på Höskuldsstad, og hans sönner var der til stede. Tords ledsagere havde grebet en tyv der og agtede at hænge ham, men Hall og hans sönner hjalp ham bort. Herover blev Tord Sturlason så vred, at han opfordrede til at angribe dem; men hans moder Gudny og flere andre holdt fast på ham. Da æggede han sine brødre Svein og Sighvat. Hall og hans følge løb op på en høstak og forsvarede sig derfra; der dræbte Åmunde Bergsson en mand, som hed Torhall; da Tord erfarede dette, bad han Svein og Sighvat at holde inde med angrebet, og således skete det. De drog derefter vestpå til Saurbø og indgik forlig angående Jons drab; da gav Tord også bøder for det drab Åmunde havde begået, og de ordnede denne sag fuldstændig. Tord Sturlason ægtede Bjarne Bjarnesons datter Gudrun, som havde været gift med Torvard den rige. Han fik med hende meget gods, og Tord kunde nu optræde som hövding. Sighvat opholdt sig som oftest hos ham. Strid mellem Tords og Kolbein Tumesons tingmænd [1195-97]. Håmund Gilsson hed en mand, som boede på Lund i Reykjadal; han var gift med Kolterna Klyppsdatter, en søster til Torvard præst. De to svogre boede på samme gård; Håmund var Tord Sturlasons tingmand. Tord hed en mand, med tilnavnet rød; han boede på Oddsstad ovenfor Lund og var en anselig bonde. Hans sön hed Finn, de var bægge Kolbein Tumesons tingmænd, og Finn opholdt sig for det meste hos ham. På Reykir i Reykjadal boede Torstein Brat-Stein13, han havde sönnerne Gudmund og Stein. Tord rød og Håmund blev uenige om vidjeruskning14 til fjælds, og mangt blev dem til uvenskab. Torgils Skeggeson, som boede i Tunge, var en frænde af Håmund; hans datter hed Tordis. Hende fulgte Gudmund (Tor-)Steinsson på vej efter messe. Torgils løb efter dem, men da han nærmede sig, stak Gudmund øksen bag...