Jensen Antonio Gramscis Aktualitet

1. Auflage 2020
ISBN: 978-87-430-1813-1
Verlag: BoD - Books on Demand
Format: EPUB
Kopierschutz: 6 - ePub Watermark

E-Book, Dänisch, 332 Seiten

Antonio Gramsci (1981-1937) og hans arbejde er omdrejningspunkt for denne bog. Dens kontekst er tiden efter finanskrisen, hvor en række nye spørgsmål er kommet på den samfundsmæssige dagsorden. Den fortløbende styrkeprøve mellem demokratiske og autoritære kræfter står imidlertid stadig centralt i politik, og bogen giver en række bud på, hvordan Gramscis aktualitet skal drøftes i denne situation.

Autoren/Hrsg.

Jensen, Carsten

Leseproben

Forord

Antonio Gramscis arbejde har været omdrejningspunkt for denne bogs tilblivelse. Det er ikke en bog med et eksplicit politisk program, men en bog baseret på eksisterende brug af og debat om Gramsci.

Bogens kontekst er tiden, hvor finanskrisen begynder at fortone sig fra dagsordenen, men hvor dens politiske efterspil stadig er virksomt: højrepopulisme i Europa, USA’s valg af Donald Trump som præsident, , men også politisk fremgang for nogle bevægelser med positive bud på fremtiden som og de nye klimabevægelser. Under bogens udarbejdelse fik Danmark fx en politik for handicappedes rettigheder, der var en højst tiltrængt og alt for sen anerkendelse af en særlig gruppes demokratiske krav. Altså en periode med fremstød fra den autoritære højrefløj, men bestemt også med demokratiske muligheder. Det afsluttende kapitel 10 drøfter nogle aspekter heraf mere indgående.

Hvis Gramscis forfatterskab kan deles op i tre faser, en socialistisk-socialdemokratisk, en kommunistisk og en søgende og åben, er det imidlertid klart den sidste, vi selv læser Gramsci ud fra. Det er Gramsci som inspiration ikke som løsning, der har været drivende. Hvilken Gramscifortolkning andre eventuelt vil tage udgangspunkt i, har vi ikke taget stilling til.

Der har været flere formål med bogen. Det ene har været at formidle et konkret fagligt arbejde med inspiration fra Gramscis værk; det andet i det små at fremme en politiskstrategisk diskussion af politik, af politisk kultur i Danmark på et centrum-venstre grundlag og i et internationalt perspektiv.

For det tredje har det været en selvstændig ambition at skrive om og diskutere Gramsci på dansk. Uden forbehold er det værd at udvikle en Gramsci-terminologi på dansk, således at hans egne og de afledte tanker lettere kan vinde indpas i det øvrige politisk-kulturelle sprog i Danmark. Et fagligt differentieret (eller ligefrem mangfoldigt) dansk er et vigtigt element af den politiske kultur. Derfor vil vi gerne diskutere Gramsci uden for mange fremmedord og især uden anglificeringer – det såkaldte og i stigende grad udbredte ‘dangelsk’. Meningen har været at lave en mangefacetteret bog, der netop indeholder et brugbart dansk ordforråd for en diskussion af Gramscis idéer og af den videre brug af disse.

*

Idéen til at organisere udgivelsen af denne bog kan føres tilbage til et mindre seminar, der blev afholdt på Københavns Universitet i december, 2015. Anledningen til seminaret var udgivelsen af bogen i bogserien om Statskundskabens Klassikere. Der var fire oplæg, af Claus Bryld, Carsten Jensen, Bjarke Skærlund Risager og Gert Sørensen. Fremmødet var meget fint, og det opmuntrede til at arbejde videre med Gramsci med henblik på endnu et seminar og en bog.

Den første fase i det, der begyndte at tage form af et organiseret projekt, var en artikelrække i tidsskriftet , hvori Jan Helbak deltog som redaktør, og på den baggrund blev endnu et seminar afholdt på KU i april, 2017. Det er oplæg herfra, der udgør grundstammen i denne bog.1

Vi håber først og fremmest, at bogen og dens temaer kan blive en inspirationskilde og formulere en platform for et videre arbejde.

Vi lærte af forløbet, at der er en vis interesse for Gramscis arbejder i Danmark. Vi fik også bekræftet, at der siden slutningen af 1960’erne har været jævnlige Gramscirelaterede udgivelser i Danmark. Vi så også, at der fx mangler en diskussion af ‘Gramsci på dansk og i Danmark’ samt en opfølgning på, hvordan den såkaldte ’neogramscianisme’ fik et gennemslag i sidste halvdel af 1980’erne. Der kunne være et par temaer her at tage op.

Tilbage er så spørgsmålet om Gramscis aktualitet. Hvad kan Gramsci bruges til i dag, og vil det gøre nogen forskel netop at bruge hans arbejde som inspiration til et politiskkulturelt udviklingsarbejde? Gør det fx nogen forskel om neoliberalisme studeres som en akademisk tradition eller som et hegemonisk projekt? Er højrepopulismen en uventet og ikke mindst en uvelkommen variant af forsøget på at flytte politik fra eliter til folk? Er ‘venstrepopulisme’ et relevant svar på behovet for udvikling af politiske alternativer? Sådanne spørgsmål kunne diskuteres med en dansk vinkel og med et udgangspunkt i den lange teoretiske og praktisk-politiske erfaring, der er samlet op i den gamle sarders arbejder.

*

Bogen har fået 10 kapitler, der er organiseret i tre sektioner, ‘Historie og teori’, ‘Politik og bevægelser’ og endelig ‘Debat’, samt et bilag om Gramsci-litteraturen på dansk.

I første kapitel giver og en bred redegørelse for, hvordan Gramsci fik politiske erfaringer som voksen, først i Torino i Norditalien, så i Rom, Moskva og Wien og endelige som formand for det nystiftede italienske kommunistparti, der søgte at modstå den fremstormende fascisme. Desuden redegøres der for, hvordan Gramscis tænkning efterfølgende udvikledes i fascistisk fængsel fra 1926 og frem til hans død i 1937. Vægten ligger på bearbejdningen af nederlagserfaringen i fængselsskrifterne, uden at dette gøres til et defaitistisk element.

Herefter følger s kapitel om Gramscis baggrund. Hun fokuserer især på, at han ikke blot var italiener, men også italiener fra en specifik region, Sardinien. Det vil sige, at han var fra en af de mest økonomisk tilbagestående dele af Italien, og at han, skønt oprindelig født ind i en middelklassekultur, tillige ved et samspil af omstændigheder voksede op i en deklasseret og økonomisk truet familie. Denne baggrund har ifølge Lussana præget hele Gramscis politiske arbejde og tænkning.

behandler især Gramscis arbejder fra fængslet. Han gør det imidlertid i et helt aktuelt perspektiv. Jessops ærinde er dobbelt. Dels er hans egne idéer udviklet i et akademisk miljø i Storbritannien i 1970’erne, hvor Gramsci under det såkaldte ‘Gramsci-boom’ var en naturlig referenceramme. Dels har han siden søgt at sprænge denne ramme gennem udvikling af et sofistikeret begrebsapparat, der nok inddrager inspirationen fra Gramsci, men også en række andre nyere teoretiske vinkler. Kapitlets særtræk er, at det reevaluerer Gramsci ud fra den nye, postgramscianske indsigt.

sætter Gramsci og hans praxisfilosofi op mod den postmodernisme, der fra 1980’erne og frem gjorde op med de store sociale fortællinger. I Italien er det især filosoffen Gianni Vattimo, der har formuleret en postmodernistisk kritik af en vis ‘metafysisk’ marxisme. Artiklen undersøger, hvorledes man allerede i Gramscis grundlæggende historicistiske tilgang finder en gentænkning af de filosofiske kategorier i traditionen fra Marx, der af Gramsci gøres til en afgørende forudsætning for udviklingen af de politiske begreber i hans

Anden sektion, om ‘Politik og bevægelser’ indeholder tre kapitler om forskellige politiske spørgsmål, som er sat på dagsordenen i Europa i det seneste årti. Spørgsmålet om Gramscis aktualitet stilles meget direkte i kapitel. Her diskuteres det, om Gramsci og gramscianismen har lidt en teoretisk og historisk død efter finanskrisen og de såkaldt ‘nye, nye sociale bevægelsers’ opståen. I perioden efter 1968 blev en række klassiske marxistiske og gramscianske temaer revitalisereret af den politiske proces selv. Men der har været sat spørgsmålstegn ved, om Gramsci har noget at sige en politisk generation, der eksplicit har frabedt sig de gamle eliter og tænkeres samlende og universalistiske idéer. I stedet har de fremhævet ‘her-og-nu’ perspektiver. Risager argumenter dog for, at også de nye aktører på sigt har brug for en samlende, hegemonisk tænkning: Gramsci lever.

og går også tæt på aktualiteten. Et af de store spørgsmål i europæisk politik i disse år, migration, drøftes fra et -perspektiv – til forskal fra et styrings- og nationalstatsperspektiv. Gramscis tænkning det sidste år før fængslingen, nemlig hans skrift om forholdet mellem Nord- og Syditalien, vækkes til live, og bliver et symbol på det bredere Nord-Syd forhold på europæisk og globalt niveau. Hermed vises Gramsis relevans i dag med udgangspunkt i en tekst, der ligger uden for de fængselsskrifter, der almindeligvis udgør Gramscis vigtigste bidrag til eftertiden.

I s kapitel om det relativt nye spanske parti , stilles...