Hansen Slagelse historie 2

Latinskole og den Danske skole ind til 1800
1. Auflage 2017
ISBN: 978-87-430-0420-2
Verlag: BoD - Books on Demand
Format: EPUB
Kopierschutz: 6 - ePub Watermark

E-Book, Dänisch, 148 Seiten

Denne bog fortæller om den proces, der lige efter reformationen i 1536 blev iværksat af kongen og biskopperne. De ville give bondebefolkningen og købstædernes beboere oplysning og skolegang. Derfor blev landets klosterskoler flyttet til Købstæderne, hvor undervisningen foregik på latin. Samtidig blev der "læse- og regneskoler" til dem, der ikke havde penge og evner til at komme på Latinskole, hvor undervisningen foregik på latin. Eleverne på den lokale skole blev derimod undervist på dansk. Slagelse Latinskole var blandt landets bedste skoler og dannede forbillede for andre skoler. Særligt Forstander embedet i Slagelse blev i perioder besat af landets bedste på området. Næsten modsat gik det med den "Danske skole", hvor undervisningen i perioder var fraværende. Bogen fortæller også om den meget høje standard, sang og musik havde for skolerne.

Autoren/Hrsg.

Hansen, Torben

Leseproben

Slagelse Latinskole

Under arbejdet med at kortlægge Slagelse Latinskoles historie er jeg blevet klar over at latinskoles musikundervisning har haft en væsentlig rolle i den gamle købstads musikliv. I hvert fald den musik der spredte sig i byen i 1500 tallet og langt ind i 1600 tallet. Der er også nogen usikkerhed om skolens virke på Antvorskov kloster, og hvornår den flyttes til Slagelse by. Der er ikke dokumenter der helt klart beviser hvornår det sker. Men at skolen har sin oprindelse på Antvorskov kloster er der ingen tvivl om.

Der er skrevet en del om Slagelse latinskoles historie gennem tiden, men ingen af dem er gået i dybden om skolens oprettelse i Slagelse by, og ej heller hvornår den flyttede ud af Antvorskov kloster. Den fuldstændige liste af rektorere er heller ikke kendt.

Uden at gøre krav på det bliver en 100 % fyldestgørende historisk gennemgang, af hele latinskolens historie, vil jeg forsøge så godt det er muligt, at beskrive flytningen fra Antvorskov til Slagelse, og i samme åndedrag at beskrive rækken af rektorer ved skolen. Kilderne er få og svage, når det gælder flytningen af skolen fra Antvorskov til Slagelse by. Det samme gælder de tidligste Læsemestre, der senere får betegnelsen rektorer. Der er i nogle tilfælde kun i bisætninger nævnt personer som kan sættes i forbindelse med Slagelse Latinskoles læsemestre og de tidligste rektorer. Siden de sidste studier i skolens historie, i 1930 og 1941 er der dukket nye dokumenter op, i forbindelse med den nemmere tilgængelighed til de gamle dokumenter, med vores nye elektroniske verden.

Kalkmaleri fra Tuse kirke v. Holbæk. Maleriet er en del af et støre maleri. Det viser skolemesteren med riset i hånden og nogle elever (kaldes ofte for Peblinge el. Disciple) der sidder på gulvet og læser i nogle skrifter. Dengang troede man at hvis eleverne ikke kunne huske eller lærte skrifterne godt nok, så hjalp det at blive straffet. Om denne metode var gavnlig for lærdommen er endnu ikke bevist. Dengang skulle alt læres på remse og huskes udenad.

Skolen vi i dag kender som Slagelse Latinskole har sin oprindelse på Antvorskov kloster, hvor der var en læsemester, der stod for oplæringen i den kristne tro og livssyn. Læsemesterens opgave var at oplære munkene og andre som var sat i klosteret for at læse de hellige skrifter, og lære de sprog som skrifterne var skrevet på. På den tid var de skrevet på latin, græsk og hebræisk. Skolerne kom til at hedde latinskoler for alt undervisning foregik på latin. Der er ingen tvivl om at Antvorskov kloster har haft en sådan skole på klosteret, det var jo næsten en nødvendighed for klosterets eksistens. Skolen har stort set ikke efterladt sin noget spor i kilderne, før Hans Tausen indskrives i klosteret i 1507.

Et testamente af Fru Kirstine Eriksdatter (Rosenkrans) dateret 12. februar 1509 er en interessant sætning >> Peblinge og fattige folk i Slagelse skulle have 4 sjælebade hvert med 2 tønder øl og mad dertil<< Heri er klart og tydeligt nævnt Peblinge. der er betegnelsen for elever i en Latinskole.

Det beviser endvidere at der har været en skole, hvor Peblinge blev undervist. Det fremgår ikke om skolen lå i Slagelse eller på Antvorskov.(* 1)

Skolen flytter ud af klosteret efter reformationen, men ingen dokumenter har klare beviser på hvornår det er sket. Kun tolkninger af dokumenternes ordlyd kan give en svag indikation om en snæver periode hvori det er sket. Skolen har lige fra starten været en såkaldt stor skole, med en 5 klassers skole, og det var traditionen at man gik 2 år i hver klasse.

Kong Christian d. 2 forbyder eleverne i Latinskolerne at gå rundt og tigge i 1521. Skolernes undervisning skulle begynde kl. 05.00 om sommeren, og om vinteren kl.06.00, og de skulle fortsætte undervisningen til kl. 5 eller 6 (om aftenen, altså 12 timer om dagen). De skulle have 1-2 timers pause klokken 8, 10 eller 02.00.

Perioden omkring reformationen, fra 1520 erne og til 1540 erne, sker der en kraftig omlægning af hele det kirkelige liv, og den indflydelse kirken havde på samfundsudviklingen. Gennem det kaos der herskede omkring den katolske retning, kontra den Lutherske retning opstod der nye religiøse og skolemæssige forhold, der fik stor indflydelse på Danskernes hverdag.

Christian d. 3. Modtager valget til konge i en kaotisk tid, hvor Riget er i et meget uoverskuelig indenrigs politisk moras. Christian d. 3 gør endelig op med den katolske indflydelse og Indfører nye tiltrængte reformer, det vi i dag kalder for Reformationen. Han var meget venlig stemt overfor Luthers tanker.

Christians d. 3. kirkeordinans i 1537 (blev oversat til Dansk i 1539) befalede at der i alle købstæder skulle være en Latinskole. Alle andre skoler skulle nedlægges. Det betyder at der i 1500 tallets slutning kun kan være tale om Latinskolen når der nævnes ”skolen” i Slagelse Der kan dog ikke herske tvivl om, at der har været en skole i Slagelse eller på Antvorskov kloster.

Kopi af den Danske oversættelse af den latinske Kirkeordinants. Den latinske er skrevet i 1537, og den Danske kom i 1539. Kirkeordinantsen var at betragte som en ”grundlov” for den nye samfundsorden, hvor klostrene blev nedlagte, og deres ejendom blev kronens ejendom.

Kopi fra Danmarks kirkehistorie, andet binds første halvbind side 207. udkom i 1936.

På et stort kirkemøde, såkaldt national-synode, der blev afholdt på Antvorskov i oktober måned 1546 blev en ny skolereform vedtaget. Et nationalsynode var et møde hvor stiftes gejstlighed var til stede, og mødet blev ledet af Biskoppen. Biskoppen havde derfor en stor indflydelse på de beslutninger som blev truffet.

På mødet blev kravene til Latinskolernes rektorer fastlagt. Det blev fastlagt at alle rektorer skulle have taget bacclaurgraden

Den mand som blev ansat som rektor skulle overfor Biskoppen aflægge en ed, om at” forestå skolen flittig og trofast, og vise værdslig øvrighed tilbørlig lydighed. Leve et ærligt tugtigt og ædrueligt liv.” Det betød at rektorerne ikke måtte gifte sig,” da de så ikke kunne være skolen trofast og lydig nok.” Det blev også præsterne pålagt at de skulle indgå et ordentligt kirkeligt ægteskab hvis de ikke ville bandsættes,(* 2)

Et bevis på påbuddets opretholdelse ses af nedenstående.

Fra Fredensborg findes et dokument fra 2. maj 1584, hvor det lyder: Skolemesteren i Fredensborg har været længe i embedet og har nu giftet sig. Han skal afskediges da han nok ikke forestår skolen godt nok. Brevet er sendt fra Kancelliet, til Poul Madsen som er superintendent (biskop) i Sjællands stift. KILDE, 3

KOPI: DK kirkehistorie B 1.

Peder Paladius,er den første Biskop på sjælland efter reformationen. Han har de nye tanker om samfundsordenen efter man har forladt den katolske måde at se livet på.Han er ivrig fortaler for de nye strømninger efter indførslen af reformationen, som han selv utrættelig arbejder med. Nye love forordninger og omvendelse af gamle præsters vedholdenhed i den gamle før Luthers lære.

Biskop Peder Paladius skriver i et synodalbrev i 1555 om hans krav til skolernes undervisning. Bl.a. skriver han at klasserne fra 2. til 5. skal undervises i musik. De to øverste klasser skal der undervises i flerstemmig sang.

På de 4 store helligaftener, juleaften, nytårs aften, hellig tre kongers aften og Mortens aften, skulle disciplene synge diskantsange ved dørene. For at skaffe underholdsbidrag til skolen, lærerne og disiciplene. Denne lov blev afskaffet igen i 1739, hvor en ny skolereform blev vedtaget. KILDE, 4

Gravsten fra Antvorskov kloster fortæller om de Læsemestre der har virket på Antvorskov. Hans Tausen har sat sig et grundigt aftryk af sin tid på Antvorskov, hvor han blev oplært og siden sendt til udlandet for at studerer. Det var på de udenlandske studier han kom i kontakt med Lutheranismen, som han dog nok havde positive holdninger for inden, han tog til udlandet.

Frans Mortensen (i nogle kilder kaldes han for Mogensen) har efter teksten på gravstenen kun virket på Antvorskov kloster. Han døde i 1559.

Der er på Københavns Universitet nævnt en person ved navn: Rasmus Sartorius, som læsemester på Antvorskov kloster, i 1551. Ikke noget med Slagelse, kun Antvorskov, så på det tidspunkt må der endnu være en Latinskole på Antvorskov kloster.

Bertel Andersen der ifølge en gravsten døde i 1564, kan måske havde virket både i Klosteret og i Købstaden Slagelse.

Da skolen flytter ud af klosteret, hvor flytter den så til, og hvornår sker det? Måske der er noget at finde i de...