Hansen / Reprint Bjovulf

og kampen i Finsborg
1. Auflage 2019
ISBN: 978-87-430-3625-8
Verlag: BoD - Books on Demand
Format: EPUB
Kopierschutz: 6 - ePub Watermark

E-Book, Dänisch, 124 Seiten

Bjovulf er et oldengelsk heltedigt, som udspiller sig omkring den danske sagn-konge Roar i Lejre. Digtet menes at gå tilbage til 700-tallet. Kong Roar (Hrodgar) har bygget en imponerende halbygning ved sin kongsgård. Men der er ingen fest-stemning og hallen ligger øde hen, for en trold ved navn Grendel huserer, raserer bygningen, dræber kongens mænd og skaber frygt. Men en dag ankommer en ung svensk helt ved navn Bjovulf og tilbyder at tage kampen op med Grendel.

Adolf Hansen (1850-1908) var dansk litteraturhistoriker ved Københavns Univer-sitet. Om hans oversættelse af Bjovulf skriver den internationalt anerkendte Bjovulf-forsker Andreas Haarder: "Adolf Hansens Bjovulf, som blev udgivet efter hans død i 1908, er . . . en bedrift. Oversættelsen kombinerer en betydelig tekst-troskab med en sans for ordføring, lydvirkning og versrytme, der får det hele til at klinge . . . Adolf Hansen kender sit forlæg til bunds, og hans form er en meget dygtigt og konsekvent gennemført tillempning af det gamle versemål."

Autoren/Hrsg.

Hansen, Adolf

Reprint, Heimskringla

Leseproben

Indledning Kun et eneste original-håndskrift af dette storslåede digt er bleven bevaret til vore dage. Det gemmes nu i British Museum (Codex Vitellius A, XV), hvorhen det er bleven bragt, bogstaveligt «reddet som en brand af ilden»; idet Robert Cottons samling af håndskrifter og bøger blev solgt år 1700, og mellem disse var Bjovulf-MS., som fik plads i Ashburnham House, Westminster. Her udbrød 1731 en ildebrand, som ødelagde en stor del af samlingen; men Bjovulf-MS. blev reddet, halvstegt og brunet, men dog uden at noget af det gik tabt. – Allerede 1705 omtalte Wanley dette MS. som en «tractatus nobilissimus»; også Langebek nævner det i «Scriptores R. D.» – pag. 44 [1772] – men dog lå det upåagtet hen indtil året 1786, da danskeren Thorkelin skrev det omhyggeligt af selv og lod en skriftkyndig mand besørge endnu en afskrift. – Disse to afskrifter, som er betydningsfulde, fordi de blev taget på en tid, da håndskriftet var mere læseligt end nu, opbevares på Det kgl. bibl. i Kbhvn. (Ny kgl. sml. 512 og 513, 4°). Således fik Danmark æren af først at have syslet for alvor med «Bjovulf»; og den første trykte udg. af digtet, ledsaget af Latinsk oversættelse, blev af Thorkelin udgivet i København 1815 under titlen «De Danorum Rebus Gestis Secul. III & IV . . . edidit . . . Grim. Johnson Thorkelin . . . ». – Grunden til, at det varede så længe, var, at de fleste af Thorkelins papirer var bleven ødelagt ved Englændernes brutale overfald 1807. I «Dansk Litteraturtidende» 1815, nr. 26-28 gennemgås dette digt omhyggeligt og udførligt, men ikke så kritisk, som N. F. S. Grundtvig kunne ønske sig. Denne knyttede i «Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn» 1815 (nr. 60, 63-65) en lang række bemærkninger til «Litteraturtidende»s kritik og giver en fri oversættelse i vers af 1. sang (ikke helt overensstemmende med hans overs. 1820); sammesteds (nr. 70-72) kommer han frem med flere sproglige og historiske indvendinger. I «Kieler Blätter» 1816 (s. 307-27) skriver pastor Outzen om de historiske og geografiske forhold i «Bjovulf». I «Danne-Virke» II 1817 har Grundtvig s. 207–289 skrevet en længere afhandling om «Bjovulf» og om sit eget arbejde med den; og s. st. IV 1819, s. 234-262 udgivet en del af sine oversættelser af stykker af kvadet i frie vers. Året efter, 1820, udkom Grundtvigs oversættelse, udført med hele hans blændende sprogfærdighed og mesterlige evne til at gengive ikke ord for ord, men mening for mening, så at dog intet er udeladt, men alt er kommet med, og skrevet i frie vers, påvirkede af folkeviserne og rimkrøniken. Grundtvig havde til udførelsen af dette arbejde (han lærte sig først med Rasks hjælp angelsaksisk, da Thorkelins udg. kom 1815, for at kunne oversætte den) fået understøttelse af «ædlingen» Johan Bülow til Sanderumgård, hvem han tilegnede sin oversættelse med et dansk og angelsaksisk digt. Han udgav i denne bog en række tekstændringer; og det viste sig senere, at skønt han ikke havde set MS., indeholdt dette netop på de fleste steder de ord, som Grundtvig havde foreslået, ledet af sit enestående geni. Således har Danske lærde og digtere udgivet, kommenteret og oversat «Bjovulf» længe før nogen anden nation. Grundtvigs oversættelse blev kritiseret af J. Grimm i «Göttingische gelehrte Anzeigen» 1823, 2. januar, s.1-12, hvor Grimm, idet han ikke helt godkender den frie omdigtning, dog omtaler «Grundtvigs gewisz nicht miszlungene Strophe». S. st. siger Grimm, «Die Gleichgültigkeit, womit es den Beowulf behandelt hat, gereicht England zur Unehre.» – Det var først i årene 1833 og 1837 (næsten en snes år efter Thorkelins udgave og Grundtvigs oversættelse), at Bjovulfskvadet blev udgivet og oversat på engelsk af J. M. Kemble. Dog havde Conybeare udgivet teksten 1826. – Siden har udgaver og kommentarer osv. taget mere vækst, og Bjovulf-litteraturen omfatter nu over 300 forskellige arbejder. – 1882 lod Jul. Zupitza håndskriftet fotografere side for side og udgav det med vedføjet tekst, trykt med almindelige typer. Af danske arbejder skal her nævnes Grundtvigs afhandling i «Brage og Idun» Kbh. 1841, s. 481-538, hvor han gennemgår nogle af de betydeligste fremkomne tyske og engelske udgaver og oversættelser. Endvidere en politisk skæmtende afhandling af Grundtvig i «Danskeren» 1850 (nr. 15), s. 225-240. 1847 udkom Fr. Schaldemoses oversættelse (efter Kembles tekst, som aftrykkes). Denne oversættelse misforstod undertiden teksten, som også havde fejl, og har et ofte mindre godt sprog; den var dog i hovedsagen brugbar, men er nu ganske forældet. «Anden» udgave 1851 er, kun 1. udg. med et nyt titelblad. 1861 udgav N. F. S. Grundtvig «Beowulfes Beorh», og 2 år efter kom 2. lidt ændrede udg. af hans oversættelse fra 1820. Tekstudgaven regnes for særdeles god og har en mængde nye ideer, måske ikke alle lige holdbare. I «Tidsskr. f. Philol. og Pædag.» 8. årg. 1868-69 har Sophus Bugge skrevet nogle tekstkritiske iagttagelser om «Bjovulf» (s. 40-72 og s. 287-305). 1875 udgav Ludv. Schrøder «Om Bjovulfs-drapen», en lille bog, der indeholder en række folkelig-filosofiske og -æsthetiske foredrag. 1883 disputerede F. Rönning for doktorgraden over «Beovulf-Kvadet», en indgående litterær-historisk undersøgelse. På Tysk skrev Bugge i Herm. Paul u. Wilh. Braunes «Beiträge z. Gesch. d. Deut. Spr. u. litt.» XII, 1887, s. 1-112 og 360-375, en lang række kommentarer til «Bjovulf». – Sammen med Axel Olrik skrev han i «Dania» 1892, s. 233: «Røveren ved Gråsten og Beowulf»; o. sst. 1901, s. 179 findes en artikel af Edv. Lehmann om «Fandens Oldemor». Bjovulf og særligt Skjoldsagnene omtales udførligt i Axel Olriks «Danmarks Heltedigtning» 1903, I, s. 223 ff. Til trods for, at danskernes studier af «Bjovulf», som det her er vist, ingenlunde har ligget udyrket hen, har der dog manglet os en nøjagtig og god oversættelse. Schaldemoses står langtfra på højde med, hvad nutiden kræver, og hvor mesterlig Grundtvigs omdigtning end er – nøjagtig er den jo ikke; ofte svarer en lang række strofer hos ham til et par linjer i den angelsaksiske tekst. – Det var da således kun en rimelig tanke, da afd. docent dr. Ad. Hansen besluttede at oversætte den på ny. I «Dansk Tidskskrift» 1904 lod dr. Ad. Hansen sin oversættelse af v. 491-924 trykke. – Imidlertid nåede Ad. Hansen ikke at få sin oversættelse helt færdig. Efter hans død blev det overdraget mig at indsætte de verslinjer, som endnu fattedes. Om den måde, jeg har gjort dette på, skal jeg senere tale. – Her er nu nævnet de danske og norske arbejder, som drejer sig om Bjovulfskvadet. Som før nævnet omfatter Bjovulf-litteraturen o. 300 værker, nogle særdeles betydelige, andre ret uinteressante, og desuden omtales digtet naturligvis i enhver engelsk litteraturhistorie (på dansk i H. Taines: Den eng. Litt.s Hist., ovs. af H. S. Vodskov. Kbh. 1877. I. bd., s.73-85; og i «Ill. Verdens Litt. Hist.», udg. v. Jul. Clausen, har Ad. Hansen skrevet om «Bjovulf» i III bd., s.6 ff. – senere i «Den eng. og nordamerik. Litt.s Hist.». Kbh. 1902). Også i nogle Danmarkshistorier omtales «Bjovulf», f. ex. i F. Barfods «Fortæll. af Fædrel. Hist.» (4. udg. 1872) I, s. 77-79; og i «Danmarks Riges Hist.» I omtaler Johs. C. H. R. Steenstrup digtet s. 78 ff. og 104 ff.; og navnlig har han s. 118-125 givet en udførlig og god fremstilling af digtets indhold. Og endvidere i Vald. Vedels «Helteliv». Kbh. 1903, s. 109 ff. og s. 215; i Gudm. Schüttes «Oldsagn om Godtjod» 1907 og i lignende værker. Til disse værker og afhandlinger henvises «den kuriøse læser», hvem denne fortale og selve digtet ikke giver tilstrækkelige begreber om «Bjovulf». – Den engelske lærde John R. Clark Hall har i sin oversættelse af «Bjovulf», Lond. 1901, nævnet i tidsfølge alle de ham kendte værker, som har «Bjovulf» til emne. Det samme har F. Holthausen gjort (Alt- u. mitt. engl. Texte III 2. 1906). Til denne samling titler henvises de, der vil vide yderligere besked. Til allersidst skal det blot tilføjes, at Vald. Rørdam har gjort emnet til genstand for det fortællende heltedigt «Bjovulv». Kbhvn. 1899. – «Bjovulf», som utvivlsomt er et helteeventyr, stammer ifølge sin form fra det 8. årh., men håndskriftet vistnok fra det 10. Selve sagnene og...