Cavling / Juhl Paris i 1890ërne

1. Auflage 2022
ISBN: 978-87-430-4758-2
Verlag: BoD - Books on Demand
Format: EPUB
Kopierschutz: 6 - ePub Watermark

E-Book, Dänisch, 260 Seiten

Byen vågner, og mens Drageme fra Hallerne vandrer hjem til Hvile, kalder Tusinder af Virksomheder Menneskene til nyt Dagværk. Men det er ikke Virksomheder, der meddeler sine Udøvere Præg af legemligt Arbejde. Flertallet af Boulevardens Fodgængere er fremdeles unge Piger, Modister fra de store Magasiner, iførte billige, klædelige Dragter, højhælede Sko, lette Slag kastede over Skuldrene, og på Hovedet enten slet ingenting eller en forfløjen Hat, der sidder på det højre Øre eller på det venstre, men aldrig lige, aldrig! På hurtige Småfødder iler de til deres ateliers, hvor Verdensmoden skabes under deres lette Hænder.

Autoren/Hrsg.

Cavling, Henrik

Juhl, Peter Eliot

Leseproben

DEN INDRE BOULEVARD
Der er stille på Boulevarden, når Sommermorgenens første Solstråler blinker på de gyldne Skilte og på Kastanjetræerne, der står i Blomst. Byen slumrer, og spøgelsesagtigt øde hviler Gaden mellem de tillukkede Huse. En Dør åbnes, og Portneren, Le concierge, viser sig forsigtigt med Skarnbøtten, som han ugenert vælter over Fortovet. Han betragter Affaldet, som er sunket ned til ham gennem fem Etager; og med al den Skepsis, der udvikles i franske Portnerloger, sparker han til de gamle Køkkenskår og vender et Par Klude. Men da han ikke finder noget, der fortjener at reddes fra Tilintetgørelsen, ruller han en Cigaret og stiller sig i Porten, modtagelig for nye Indtryk. Andre Portnere kommer ud, og Fortovet forvandles efterhånden til en Køkkenmødding, som hidlokker en Sværm af Kludesamlere, der er lige så lasede her som i Romanerne. På Ryggen bærer de rummelige Poser og i deres Hånd en Stang, som de behændigt lader løbe gennem Skarndyngerne. Frugtskræller, Papirer, Klude og Propper undersøges og sorteres; men findes der i Bunken noget Spiseligt, putter Kludesamlerne det i en særlig lille Sæk for Lækkerbiskener. Mægtige Fejemaskiner ruller op og ned ad Træ­bro­lægningen, og når den er proper som et Dansegulv, stænkes den af Vandmænd, der kommer kørende, skrævende over store Vandtønder. Tilsidst opfører Fejemænd og Vandmænd en hel Kvadrille, men som de bedst fejer og stænker, standser de og trækker Flasken frem og får sig selv et lille Stænk. — Endnu er dog Boulevarden Billedet på dyb Fred, men næppe optræder Skraldemanden på Arenaen, førend der bliver Spektakel over hele Linjen. Pariserskraldemanden er Øverstbefalende på en anselig tohjulet Vogn og en Mand med fænomenale Talegaver. Tilsyneladende blot fordi det morer ham, kolliderer han med en Fejemaskine og rager uklar med en Kludesamler, og for at gøre galt værre tilkalder han som Voldgift Portneren. Så strømmer og svulmer Veltalenheden over alle Bredder, men når den er nået til Maksimum, optræder Skraldemanden pludselig som galant Franskmand. Han har i Skraldemøget fundet en Buket, som han puster ren og med en sirlig Kompliment fæster i den rødmende Portnerdatters Morgenkjole. Værterne fra de små Kaffestuer viser sig og fejer Fortovet. De vander det og stænker det med gult Sand. Fejemaskiner, Vandtønder, Kludesamlere og Skraldemænd forsvinder, og Tjenestepiger og unge Restauratricer, blege og forfrosne i deres nette Morgendragter, iler ned til Hallerne for at gøre Indkøb. Opvartere med kridhvide Gips-Ansigter, med kort af klippet mørkt Hår, og med en Serviet bundet om Halsen, ruller Jernpersiennerne op for Restaurationerne og sætter Stråstole og runde Marmorborde ud på Fortovet. Aviskonen ankommer, ledsaget af en Puddelhund, der med hængende Tunge slæber på en Trækvogn. Hunden spændes fra og slippes løs, og Konen begynder at ordne Sagerne i sin ­Kiosk. Fra små elektriske Vogne, der i Zikzak flyver hen over Træbrolægningen, kastes Bladbunke efter Bladbunke på en Planke, hun har udlagt til det samme, og når hun har vejet Bladbunkerne i Hånden, sammenlægger hun hvert Blad på en bestemt Måde efter dets Format. Derefter opstiller hun sin Disk og serverer hurtig Dagens journalistiske Menu. Yderst på Disken lægger hun de mest læste Nyhedsblade, som travle Forretningsmænd uden at sige noget snapper, idet de tilkaster hende et Soustykke. I anden Rang kommer de mondæne Boulevardblade, som senere på Dagen forlanges af Dagdrivere og Kokotter. Men allerbagest lægger hun La Croix, der købes af Kvarterets gudelige Familier, og som Aviskonen selv læser, da hun selvfølgelig er en troende Katolik. Klodsede Transportvogne, der bringer Sten og andre Materialier til Huse under Opførelse, rumler hen over Boulevarden, hvor de ikke tør vise sig længere op ad Dagen. Vognene er tohjulede, blåmalede, og forspændte med fem seks svære Heste, den ene foran den anden i en lang Række. Kuskene er barhovede, men forøvrigt iførte blå Fløjelsbukser og lange folderige Bluser. Hestene, der ikke er generede af nogen Tømme, lystrer forskellige mystiske Tilråb, hvoraf det mest almindelige lyder for den Fremmede som: Huop! Huop! Uden at afbryde Kørslen forsvinder Kuskene ned i en Beværtning, hvor de med det ene Ben på Gaden tømmer et Glas Bødvin. Det kaldes i deres Sprog at komme Forladning i Kanonen. Huop! Huop! Unge Arbejdersker fra Damekonfektionerne og Hattemagasinerne strømmer ned over Træbrolægningen, hastigt påklædte og blege af den friske Vind. De standser i Farten og får en varm Kop Kaffe hos en Beværterske, der har opslået sin ambulante Forretning i en Port. Livsglæden synes let vakt hos disse unge Piger. De drikker og pludrer og betragter nysgerrigt de frivole Billeder, Aviskonen har ophængt på Bagsiden af Butikken. Fra dennes Dyb, begraven mellem Bladene, indkasserer den hellige Dame imedens sine Sousstykker, idet hun skiftevis forarges over Ungdommens Slethed og opliver sit indre Menneske ved en lille gudelig Nyhed i La Croix. Plakatmændene, med Klisterkrukken på Ryggen og selv dryppende af Klister, kommer slæbende på store Bunker mangefarvede Teaterplakater, som de uden lang Betænkning anbringer på Plakatsøjlerne. I Kagebutikken, der er en elegant lille Træbygning, udpakker Kagekonen de store Honningbrød og Sukkerstænger, og når hun er færdig, sætter hun sig ned mellem sine søde Sager og koketterer med Betjenten, der gør sin Morgenvagt i blanke Støvler og iført Pariserbetjentens nette Uniform. Livligere og livligere bliver Færdslen på den indre Boulevard. Byen vågner, og mens Dragerne fra Hallerne vandrer hjem til Hvile, kalder Tusinder af Virksomheder Menneskene til nyt Dagværk. Men det er ikke Virksomheder, der meddeler sine Udøvere Præg af legemligt Arbejde. Flertallet af Boulevardens Fodgængere er fremdeles unge Piger, Modister fra de store Magasiner, iførte billige, klædelige Dragter, højhælede Sko, lette Slag kastede over Skuldrene, og på Hovedet enten slet ingenting eller en forfløjen Hat, der sidder på det højre Øre eller på det venstre, men aldrig lige, aldrig! På hurtige Småfødder iler de til deres ateliers, hvor Verdensmoden skabes under deres lette Hænder. Så ser vi i Vrimlen en lille Enspænder, hvori en vakker Dame med et fikst friseret Hår kigger frem mellem Buketter, Guldregn, Syren og levende Planter. Det er Boulevardens Blomsterhandlerske. Hun er næppe kommen ned af Vognen og har stukket sine Dukkefødder i et Par lakerede Kapsko, førend hun på én gang opstiller sine Blomster, falbyder dem til de Forbigående, nikker skælmsk til Konditoren på Hjørnet og veksler bidende Bemærkninger med Aviskonen, der ikke længer kan begribe Verden. Den hellige Dame har allerede udsolgt L’Intransigeant, og nu synes det næsten, som om hun på ny skal opleve en af de ugudelige Dage, da hun brænder inde med La Croix. . Ad Fortovene, hvor nylig Modisterne fløj af sted på lette Fjed, traver nu alvorlige Forretningsmænd, der lige er indbefordrede med Morgentogene fra Asnières, Suresnes, Ville d’Avray og Sceaux. Butikkerne åbnes, og mægtige Montrer, der egentlig er selvstændige Butikker, stilles op på Boulevarden. I lange Rækker svinger Droskerne ind fra Sidegaderne, splittes og flyver hid og did i Sværme. Omnibusserne arbejder sig frem fra Madeleine til Bastille, og Vognfærdslen vokser, til den med sin hule Rumlen overdøver alle andre Lyde. Da høres Markskrigerens hæse Røst, og Livet er begyndt. Det banker gennem Byens Puls, og når den rejsende Englænder, vandkæmmet og børstet, blander sig i Vrimlen, så kommer Tiggeren med det hvide Skæg og sætter sig resigneret på sin Plads. Paris ligger på begge Sider af en Dal. Dybest i Dalen strømmer Seinen, og véd man ikke, om man befinder sig på den højre eller venstre Side af Seinen, kan man se det på Terrænets Fald. I alle de Gader, der står vertikalt på Floden, begynder Numrene nedefra og vokser opefter. I de Gader, der ligger parallelt med Floden, følger Numrene dens Løb. Man kan da af Terrænet og af Numrene nogenlunde regne sig til Verdenshjørnerne. Seinen deler Byen i to ulige store Dele, en venstre og en højre Seinebred. Fremdeles viser Kortet, at to helt omkring løbende Boulevarder, den indre og den ydre, i to koncentriske Linjer skærer Byens Plan. Boulevard betyder Vold, og de indre Boulevarder betegner også Voldenes Plads forinden Byens Udvidelse under Ludvig d. 14. De ydre Boulevarder fremkom, da man i 1860 på ny udvidede Paris og anlagde de aller yderste Boulevarder, der i en kolossal Cirkel følger Murene. Indenfor disse aller yderste Boulevarder bemærker man en sort Linje. Det er Ringbanen La Ceinture. En underjordisk Ringbane, der er under Bygning, bliver åbnet i Begyndelsen af det tyvende Århundrede. Den af Boulevarderne, der særligt interesserer Rejsende, er den såkaldte store eller indre Boulevard og af denne endda kun den Del, der ligger på den højre Seinebred og bueformigt står på Seinen mellem Broerne Pont d’Austerlitz og Pont de la Concorde. I snævrere Forstand begrænses dette Stykke Boulevard af Bastillepladsen og Madeleine-Kirken. Afstanden mellem de to Punkter er en halv dansk Mil, som med Omnibus tilbagelægges på trekvart Time. Men den Fremmede, der vil orientere sig, bør gøre denne Tur til Fods. Vi befinder os da på Place de la Bastille, det...